Kære Campister,
Højsæsonen er forbi, vi har haft travlt med at servicere vore mange gæster fra ind og udland. Nu hvor årets campingferie er forbi, går du måske i tanker om en efterårssæson, eller måske en sæsonplads i 2011. Vi vil gerne vise vores campingplads frem, og det gør vi ved at tilbyde dig og din familie et gratis weekendophold på Faldsled Strand Camping i dagene 20. – 22. august.
Vi har rigtig mange gode og hyggelige sæsongæster, men vi vil gerne have endnu flere, derfor har vi valgt at holde åbent hus i weekenden 20. til 22. august. Det eneste du skal betale er strøm. Opholdet er ganske uforpligtende, og hvis du er interesseret i en sæsonplads i 2011, er du velkommen til at kigge op i receptionen, så får vi en snak om priser også videre.
Faldsled Strand Camping har som noget nyt valgt at holde åbent i hele september måned, så der er således mulighed for en god lang efterårssæson, ring og få et tilbud på resten af sæsonen. Der betales i øvrigt ikke pladsgebyr i eftersæsonen.
På Faldsled Strand Camping kan vi tilbyde dig en fredelig og rolig sæsonplads i kystnære omgivelser, pladserne er nummererede men uafgrænsede, vi har pæne sanitære forhold, vores swimmingpool står gratis til disposition for vores gæster, og vi vil gøre alt for, at vores gæster føler sig godt til pas. Priserne på sæsonpladser er meget moderate, og inklusive dine hjemmeboende børn under 18 år, for seniorer er prisen inklusive 2 børnebørn, derudover har vi en meget rimelig gæsteordning, hvilket betyder at det ikke koster spidsen af en jetjager når du har gæster. Priserne for sæson 2011 vil være de samme som i denne sæson.
Der bliver garanteret run på pladserne i vores gratis weekend, så derfor er det en god ide allerede nu at booke din gratis weekend. Du kan booke på vores hjemmeside, eller ved at ringe til os. Faldsled Strand Camping ønsker dig en fortsat god campingsæson. Vi håber at se dig og din familie i weekenden 20. til 22. august.
Mange fynske hilsner,
Frederik
Lejrchefen